Den menes at være opført i Valdemar Sejrs tid 1202 til 1241.
I den katolske tid var den forsynet med et spir og hed Sct. Nicolaj.
Byen var jo en overfartsby og havde overfartssted til Fyn
og man mente at helgenen Sct. Nicolaus beskyttede søfolk.
Kirkeskibet " Sct. Nicolaus " der blev ophængt i kirken ved en højtidelig palmesøndag1855
er forfærdiget af skipper Rasmus Hansen.
Skib kor og apsis er som ovenfor anført, opført i begyndelsen af 1200tallet,
medens sakristi, de to kapeller, våbenhus og vesttårnet med de to sideskibe er opført ca. 1500.
Kirken har 3 klokker, 2 middelalderklokker, den ene fra 1516,
støbt af Johannes Fastenowe, den anden fra 1520 støbt af Laurids Hansen.
Den tredie klokke er støbt i 1562 af Martin Heuwin.